Virker kosttilskud overhovedet?

Markedet for kosttilskud vokser hurtigt i EU-landene og USA og er stærkt påvirket af reklamer i massemedierne. Brugen af kosttilskud kan synes at være en lettilgængelig og samtidig enkel måde at tilføre værdifulde næringsstoffer samt bioaktive forbindelser med sundhedsfremmende egenskaber. Lad os derfor finde ud af, om kosttilskud overhovedet virker.
- Hvad er kosttilskud?
- Er kosttilskud sikre?
- Hvornår kan kosttilskud være nyttige?
- Hvilke kosttilskud anbefales oftest til sundhedsfremmende formål?
- Hvilke kosttilskud til atleter virker rent faktisk?
Hvad er kosttilskud?
Ifølge definitionen er kosttilskud fødevarer, hvis primære formål er at supplere den almindelige kost. De kan være en koncentreret kilde til vitaminer og/eller mineraler eller andre stoffer (f.eks. aminosyrer, fedtsyrer, enzymer, kostfibre, probiotika, urter, planteekstrakter, antioxidanter), der har en ernæringsmæssig eller anden fysiologisk virkning. De produceres og sælges i mange forskellige former, nemlig tabletter, kapsler, dragéer, pulver, pulverposer, væskeampuller, dråbeflasker, drikkevarer og tyggegummi. Det er værd at bemærke, at kosttilskud ikke er lægemidler og ikke er underlagt lægemiddellovgivningen.
Er kosttilskud sikre?
Kosttilskud, der markedsføres på detail- og engrosmarkedet, må ikke udgøre en risiko for forbrugernes sundhed og liv. Derfor skal producenterne sikre, at brugen af kosttilskud i henhold til deres indikationer er hundrede procent sikker for forbrugeren. Alle ingredienser i kosttilskud og deres koncentrationer må under ingen omstændigheder overskride de øvre sikre niveauer, der er fastsat for vitaminer, mineraler og andre bioaktive stoffer. Selvom kosttilskud kan være et effektivt supplement til mangelfulde ingredienser i kosten, er det vigtigt at være opmærksom på den mulige risiko for visse negative bivirkninger ved forkert brug. F.eks. bør storrygere ikke tage tilskud af betacaroten, da det kan øge deres risiko for lungekræft. Derudover er det værd at huske på, at nogle af ingredienserne i kosttilskud kan interagere med andre fødevareingredienser eller lægemidler, hvilket kan indebære en risiko for bivirkninger.
Hvornår kan kosttilskud være nyttige?
En velafbalanceret og varieret kost giver langt de fleste af de næringsstoffer, der er nødvendige for, at kroppen kan fungere ordentligt. Hvis en sund kost overholdes på lang sigt, er der normalt ikke behov for løbende kosttilskud hos en sund person, bortset fra følgende få indikationer.
-
D-vitamin til hele befolkningen, da mangel herpå er almindelig blandt indbyggerne i Polen og resten af Centraleuropa.
-
Omega-3 langkædede flerumættede fedtsyrer (især EPA og DHA) til gravide kvinder og alle, der undgår regelmæssigt at spise fede fiskearter.
-
Folinsyre hos gravide og dem, der planlægger at blive gravide.
-
Jod hos kvinder, der planlægger graviditet, og hos gravide og ammende kvinder.
-
Jern til kvinder, der planlægger at blive gravide, og gravide med klare risikofaktorer for anæmi.
-
B12-vitamin til alle, der følger en helt plantebaseret kost, og patienter, der tager visse lægemidler (f.eks. metformin, protonpumpehæmmere) over længere tid.
-
Probiotika med dokumenteret effekt i specifikke kliniske situationer (f.eks. irritabel tyktarm, akut diarré, forebyggelse af diarré i forbindelse med brug af antibiotika og hospitalsdiarré).
-
Proteintilskud og kosttilskud med dokumenteret præstationsfremmende effekt hos sportsudøvere, da intensive sportsaktiviteter øger behovet for energi og næringsstoffer i kosten.
Hvilke kosttilskud anbefales oftest til sundhedsfremmende formål?
Der er ingen tvivl om, at det mest anbefalede kosttilskud i de senere år er D-vitamin, som har en omfattende effekt på menneskekroppen. Nuværende retningslinjer anbefaler at tage D-vitamin i månederne september til april eller året rundt (nødvendigvis hos ældre), hvis der ikke sikres en effektiv dermal syntese af D-vitamin i sommermånederne. EPA- og DHA-syrer er et andet kosttilskud, som i vid udstrækning anbefales til sundhedsfremmende formål. Gravide kvinder og alle dem, der helt udelukker fisk og skaldyr fra deres kost (f.eks. veganere, lakto-vegetarer, lakto-ovo-vegetarer) bør nødvendigvis supplere deres kost regelmæssigt med EPA- og DHA-syrer i form af Schizochytrium sp. mikroalgeolie eller torskelevertran af høj kvalitet (tran) eller antarktisk krillolie, afhængigt af individuelle præferencer. Andre ofte anbefalede kosttilskud til sundhedsfremmende formål omfatter bl.a. B12-vitamin, zink, magnesium, jern, selen, bergamotpolyfenoler, monacolin K, antioxidanter, adaptogener og probiotika og synbiotika.
Hvilke kosttilskud til atleter virker rent faktisk?
Det er velkendt, at brugen af kosttilskud blandt professionelle og amatøratleter er udbredt. Selv om det nuværende marked for kosttilskud tilbyder en bred vifte af produkter til almindelige sportsfolk, er der en ret snæver gruppe af kosttilskud, som faktisk anbefales i specifikke situationer af de mest prestigefyldte organisationer, herunder Australian Institute of Sport og Den Internationale Olympiske Komité. Højtydende atleter og amatører, der ønsker at udvikle muskelmasse, kraft og styrke, bør primært fokusere på regelmæssige tilskud med kreatinmonohydrat, beta-alanin, koffein og natriumbikarbonat og nitrater (dvs. koncentreret rødbedesaft), da disse tilskud virkelig virker.
Kilder:
-
Kaufman MW, Roche M, Fredericson M.: Kosttilskuds indvirkning på sportspræstationer for den trænede atlet: En kritisk analyse. Curr Sports Med Rep. 2022 Jul 1;21(7):232-238.
-
Peeling P, Binnie MJ, Goods PSR, et al: Evidensbaserede kosttilskud til forbedring af atletiske præstationer. Int J Sport Nutr Exerc Metab. 2018 Mar 1;28(2):178-187.
-
Wierzejska RE: Kosttilskud - for hvem? Den nuværende viden om de sundhedsmæssige virkninger af brug af udvalgte kosttilskud. Int J Environ Res Public Health. 2021 Aug 24;18(17):8897.
-
Zhang FF, Barr SI, McNulty H, et al: Sundhedseffekter af vitamin- og mineraltilskud. BMJ. 2020 Jun 29;369:m2511.
-
Batsis JA, Apolzan JW, Bagley PJ, et al: A Systematic Review of Dietary Supplements and Alternative Therapies for Weight Loss. Obesity (Silver Spring). 2021 Jul;29(7):1102-1113.

Deload - hvad er det, og hvordan gør man?
