Planteflavonoider i kost og tilskud - hvad er de, og hvad er deres egenskaber?

- Definition og egenskaber ved flavonoider
- Plantekilder til flavonoider
- Biologiske og sundhedsmæssige virkninger af flavonoider
- Praktisk brug og tilskud af flavonoider
- Flavonoider i kosmetik og farmakologi
- Sammenfatning
Hvad gør planter sunde for mennesker? Vitaminer? Mineraler? Fibre? Uden tvivl, men der er også noget andet - flavonoider. Disse naturlige stoffer giver planter beskyttelse og mennesker en lang række sundhedsmæssige egenskaber. Deres styrke betyder, at kosttilskud med isolerede flavonoider har et stort antal tilhængere, og forskere undersøger konstant deres potentielle anvendelse inden for medicin. I denne artikel vil vi diskutere, hvad flavonoider er, hvordan de virker, og hvad man skal spise for at få dem. Læs med til sidst!
(toc)
Definition og egenskaber ved flavonoider
Flavonoider er en gruppe af naturlige stoffer med en variabel fenolstruktur. De er en af de mest karakteristiske kategorier af stoffer, der findes i planter. De har mange funktioner i planter, hovedsageligt beskyttende. De er velkendte for deres gavnlige virkninger på menneskers sundhed.
Flavonoider er på grund af forskelle i strukturel opbygning inddelt i flere undergrupper[1], bl.a:
- anthocyaniner,
- chalconer,
- flavanoner,
- flavoner,
- flavonoler,
- isoflavoner.
Biologisk set er flavonoider sekundære metabolitter, som hovedsageligt består af en benzopyronring, der indeholder fenol- eller polyfenolgrupper i forskellige positioner.
Til dato er mere end 10.000 flavonoidforbindelser blevet isoleret og identificeret[2]. Imponerende, ikke?
Hvorfor har planter brug for flavonoider?
Mange flavonoidforbindelser er meget farverige og giver samtidig et pigment, som giver blomster eller andre dele af planten farve. Til dels giver de også blomsterne deres aroma. Det er nogle af de kvaliteter, som flavonoider hjælper planter med at reproducere. De tiltrækker bestøvere med deres egenskaber og opmuntrer dem visuelt og olfaktorisk.
Flavonoider beskytter planter mod enrække biotiske og abiotiskebelastninger og fungerer som unikke UV-filtre, signalmolekyler, fytoalexiner, afgiftningsmidler og antimikrobielle forsvarsforbindelser. De spiller en rolle i at reducere frosthårdheden og tørkeresistensen og kan spille en funktionel rolle i planters akklimatisering til varme og frosttolerance. De er derfor en slags interne adaptogener for planter.
Måske blev du fascineret af udtrykket "phytoalexin" i det foregående afsnit? Ja, nogle flavonoider giver endda planterne en beskyttende effekt mod rovdyr. Fytoalexiner er stoffer, som planter producerer i større mængder som reaktion på angreb fra patogener. Mange flavonoider har udviklet sig som bioaktive forbindelser, der interfererer med nukleinsyrer eller proteiner og udviser antimikrobielle, insektdræbende og farmakologiske egenskaber[1]. Derfor har nogle flavonoider, selvom de hovedsageligt bruges til sundhedsfremmende formål af mennesker, også potentielle anvendelser i landbruget som pesticider.
Flavonoid-forskningens historie
Der findes et stort antal publikationer i videnskabelige databaser med resultater af in vitro- og in silico-undersøgelser, der involverer forskellige flavonoider. I dag bliver flere og flere af de egenskaber, der blev opdaget i disse prækliniske studier, bekræftet i kliniske forsøg på mennesker. Der er stadig lang vej til en omfattende udforskning af alle de muligheder, som indtagelse af flavonoider giver os, både gennem vores daglige kost og gennem tilskud. Men det er information, der er værd at vente på!
Til både videnskabelig forskning og kosttilskud isoleres de fleste flavonoider fra planter. Men vi er nu på et stadie, hvor in vitro-teknologi har givet ny indsigt i plantecellevævskulturers evne til at producere de samme værdifulde kemiske forbindelser som moderplanterne[1]. Fremskridt inden for plantevævskulturmetoder til produktion af flavonoider har overgået forventningerne. Som følge heraf er det muligt, at udbuddet af isolerede flavonoider på markedet vil stige betydeligt i den nærmeste fremtid, hvilket vil gøre kosttilskud med naturlige flavonoider endnu mere overkommelige. På den måde vil en større del af befolkningen kunne få gavn af disse antioxidanters enorme forebyggende og sundhedsfremmende egenskaber.
Plantekilder til flavonoider
De findes i mange fødevarer, bl.a:
- frugt,
- grøntsager
- korn,
- bark,
- rødder
- stængler,
- blomster,
- te,
- vin.
I tabellen nedenfor finder du mere detaljerede oplysninger om, i hvilke produkter specifikke undergrupper af flavonoider kan findes
Deres rigelige forekomst i urter, grøntsager og frugter betyder, at praktisk talt alle, der forsøger at opretholde en sund kost, automatisk drager fordel af flavonoidernes mange egenskaber uden selv at være klar over det.
Højkoncentrerede planteekstrakter, der indeholder op til 99 % flavonoider, bruges til fremstilling af kosttilskud.
Biologiske og sundhedsmæssige virkninger af flavonoider
Flavonoidernes potentiale, som er observeret i forskningen, omfatter antioxidante, antiinflammatoriske, antimutagene og kræfthæmmende egenskaber kombineret med deres evne til at modulere vigtige cellulære enzymfunktioner. Beskyttelse mod virus og modvirkning af allergiske reaktioner og endda modvirkning af kræftprocesser er yderligere egenskaber, der er blevet bemærket i undersøgelser, selv om de allerede er mere specifikke for bestemte grupper og repræsentanter for flavonoider. Forskning i individuelle flavonoider giver solid dokumentation for, at grøntsager og frugt bør være til stede i kosten så meget som muligt.
Grafikken nedenfor viser flavonoidernes detaljerede egenskaber, herunder specifikke biokemiske mekanismer.
Kilde til grafikken - PMID: 28620474
Antioxidantegenskaber
Celler og væv i kroppen er konstant i fare for at blive beskadiget af frie radikaler og reaktive iltarter. Den største trussel er lipidperoxidation, som resulterer i skader på cellemembraner.
Frie radikaler og reaktive iltarter produceres under det normale iltstofskifte, så deres daglige produktion er helt normal og harmløs, forudsat at der opretholdes en balance i kroppen ved hjælp af en tilstrækkelig tilførsel af antioxidanter. Dette omfatter både kroppens egen produktion af antioxidantenzymer og tilførsel af antioxidanter fra kosten, f.eks. i form af flavonoider.
Næsten alle flavonoidgrupper har evnen til at fungere som antioxidanter. Flavoner og catechiner ser ud til at være de mest potente til at beskytte kroppen mod reaktive oxygenarter.[1] Antioxidantegenskaber er hovedfokus for forskernes interesse i flavonoidforskning og ligger til grund for mange af de sundhedsfremmende egenskaber, der er opdaget i kliniske forsøg.
Anti-inflammatoriske virkninger
Akut, kortvarig inflammation udløst af en specifik stimulus kan trække kroppen ud af mere end én binding. Problemet opstår, når inflammationen fortsætter over en længere periode, selv når den ikke er stærk. Det kan sammenlignes med at holde reparationssystemerne på konstant standby uden mulighed for hvile og uden nogen åbenlys grund til det. Før eller siden vil der opstå en overbelastning, og der er stigende tegn på, at kronisk inflammation er ansvarlig for den enorme forekomst af såkaldte "livsstilssygdomme".
Vi ved fra forskning, at mange flavonoider er potente hæmmere af flere enzymer, f.eks. xanthinoxidase (XO), cyclooxygenase (COX), lipoxygenase og phosphoinositid 3-kinase[1]. Den antiinflammatoriske effekt skyldes derfor forskellige mekanismer, og indtagelse af flere produkter, der indeholder flavonoider fra forskellige undergrupper, kan give en mere omfattende effekt på håndteringen af inflammation i kroppen.
Effekter på nervesystemet
Relativt ny forskning i forskellige plantemetabolitter har vist, at flavonoider kan spille en nøglerolle i hjernens enzym- og receptorsystemer. På den måde kan de udøve betydelige effekter på centralnervesystemet, f.eks. ved at forebygge neurodegeneration i forbindelse med Alzheimers og Parkinsons sygdomme. De neurobeskyttende effekter påvirkes blandt andet af flavonoidernes antiinflammatoriske og antioxidante egenskaber, som er nævnt ovenfor, men deres rolle slutter ikke der.
Nogle flavonoider har den virkning, at de hæmmer enzymet acetylcholinesterase[1]. Det er et enzym, der nedbryder neurotransmitteren acetylkolin. Hæmningen resulterer i øget tilgængelighed af acetylcholin ved synapserne. Da denne neurotransmitter er stærkt involveret i hukommelsesdannelsesprocesser, har flavonoider potentiale til at understøtte hjernens sundhed. Der forskes meget i brugen af flavonoider og deres derivater til forebyggelse og behandling af Alzheimers sygdom, som er forbundet med nedsat acetylkolinfunktion. Det er ikke umuligt, at et flavonoidderivat i fremtiden vil komme på det farmaceutiske marked som en effektiv behandling af Alzheimers.
Effekter på det kardiovaskulære system
Forbindelsen mellem indtag af flavonoider og risikoen for hjerte-kar-sygdomme er meget interessant. Flere undersøgelser har vist, at mennesker, der indtager store mængder flavonoider, har helt op til 18 % lavere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme[2]. Man har blandt andet observeret, at store mængder flavonoider reducerer arteriel stivhed. En række undersøgelser har også givet solide indikationer på en antikoagulerende effekt.
Antivirale og antimikrobielle egenskaber
Flavonoider er et af planternes redskaber til at bekæmpe patogener, så de kan også hjælpe mennesker på en lignende måde. Nogle af dem har antibakterielle, svampedræbende og antivirale egenskaber.
Quercetin, naringenin, hesperetin og catechin har blandt andet varierende grader af antiviral aktivitet[1]. De påvirker replikationen og infektiviteten af nogle RNA- og DNA-vira. Quercetin og apigenin er blandt de bedst undersøgte flavonoider, der er kendt for at have antimikrobiel aktivitet[1].
Praktisk brug og tilskud af flavonoider
De vigtigste kilder til flavonoider er grøntsager og frugt, selv om nogle af dem er nemmest at få ved at spise bælgfrugter, nødder eller te. Et rigeligt indtag af grøntsager og frugt garanterer dog et højt indtag af en række forskellige flavonoider.
Den anbefalede daglige mængde frugt og grønt er mindst 400 gram, hvor grøntsager er mere rigelige end frugt. Den optimale sundhedseffekt opnås dog med et indtag på 800 gram, og denne mængde anbefales af eksperter.
I visse tilfælde kan man dog have gavn af yderligere tilskud med isolerede flavonoider. Eksempler på almindeligt supplerede flavonoider er:
- quercetin,
- apigenin,
- rutin,
- fisetin,
- baicalein,
- isoflavon-komplekser,
- anthocyanin-komplekser.
For at tilskuddet skal være effektivt, er det bedst at vælge specifikke flavonoider i henhold til dine individuelle behov og forventninger. F.eks:
- quercetin er et populært valg blandt dem, der kæmper med allergier og overskydende histamin,
- apigenin bruges af folk, hvis mål er at modvirke aldring,
- soja-isoflavoner er et populært tilskud til postmenopausale kvinder,
- anthocyaniner udvundet af bær har tilhængere blandt dem, der ønsker at støtte immunforsvaret og hjernens sundhed.
Flavonoider i kosmetik og farmakologi
Ikke kun oralt, men også ved hudpåføring kan man drage fordel af flavonoidernes egenskaber. Nogle af dem bruges som ingredienser i hudplejeprodukter, kosmetik og anti-ageing-midler. Det er tilrådeligt at bruge kosmetik med en naturlig og effektiv sammensætning.
På den anden side ser farmakologien en mulighed i at bruge de kemiske skeletter i nogle flavonoider til at opbygge deres derivater med endnu større biologisk aktivitet. På den måde kan forskerne forbedre flavonoidernes naturlige egenskaber og udvikle nye lægemidler til brug inden for bl.a. neurologi, onkologi, kardiologi og mange andre medicinske discipliner.
Sammenfatning
Flavonoider er en lang række stoffer, som findes i planter, og som giver dem beskyttelse og bedre muligheder for vækst og reproduktion. For mennesker giver de derimod mange sundhedsmæssige fordele, f.eks. gavnlige virkninger på nervesystemet, reduktion af kronisk inflammation eller beskyttelse mod overskydende frie radikaler. Selv om vi hovedsageligt får flavonoider fra frugt og grøntsager i det daglige, kan ekstra tilskud i visse tilfælde give yderligere fordele. Eksempler på populære flavonoider i tilskud er quercetin, rutin, apigenin og hesperidin.
Kilder:

Kosttilskud til efteråret - et sæt vigtige kosttilskud
