Natriumbutyrat i kosten - hvad er kilderne, og hvilke doser skal man bruge?

En sund kost er nøglen til en glad tarm. De tager sig trods alt af alt, hvad vi indtager. Men der er en faktor i vores kost, som er særlig vigtig for tarmen, og som vi alt for ofte glemmer. Det er tilførslen af fibre. Og hvorfor er disse fibre så vigtige? Blandt andet på grund af butyrat, som produceres af bakterier. Det suppleres ofte som natriumbutyrat i kapsler, men man kan også gøre meget med kosten alene. I denne artikel vil vi diskutere , hvad man skal spise for at give tarmen den rette mængde smørsyre og sikre optimal ernæring til tarmen.
- Hvad skal man spise for at få butyrat?
- Natriumbutyrattilskud er et godt kosttilskud ved IBS og SIBO
- Hvordan tager man tilskud af natriumbutyrat for at få en sund tarm?
- Sammenfatning
Hvad skal man spise for at få butyrat?
Natriumbutyrat, eller smørsyre, findes sjældent i fødevarer i sin færdige form. Oftere finder vi forstadier i fødevarer, dvs. stoffer, der kan omdannes til smørsyre i kroppen.
Smørsyre er en af de kortkædede fedtsyrer (SCFA). Kortkædede fedtsyrer dannes ved bakteriel fermentering af ufordøjelige kulhydrater som ikke-stivelsesholdige polysakkarider, resistent stivelse, oligosakkarider (inulin og oligofruktose), disakkarider (laktose, stachyose og raffinose) og sukkeralkoholer (sorbitol og mannitol).
Nedenfor giver vi dig nogle forslag til fødevarer og produkter, der enten giver smørsyre eller stimulerer produktionen af den.
Mælkeprodukter
"Butyrat" og "smørsyre" forbindes med rette med mælkefedt. Det er smørsyre, der giver smør sin karakteristiske aroma. Ved at inkludere fede mejeriprodukter i din menu kan du tilføre visse mængder smørsyre. Det kan være smør, fløde, hårde oste, yoghurt eller bare fed mælk.
Bælgfrugter
Bælgfrugter anses for at være en meget værdifuld fødevaregruppe i kosten, også for tarmen. Kulhydraterne (galakto-oligosakkarider og resistent stivelse) i dem er god mad for bakterierne i tyktarmen, som er glade for at omdanne dem til smørsyre.
Hvis din kost hidtil har været ret fattig på bælgfrugter, er det bedst at introducere dem gradvist. Det er ikke alle, der tåler store mængder af dem, især ikke når de kommer som en overraskelse. Det er tilrådeligt gradvist at øge mængden i menuen, vænne tarmene til dem og observere reaktionen.
Havregryn
Havregryn er en rigtig fiberbombe! Der er masser af sunde og præbiotiske beta-glukaner i havre. Fibrene fra havregryn bruges godt til produktion af smørsyre. For tarmen fungerer kolde havregryn, der er tilberedt dagen før og står i køleskabet indtil om morgenen, bedst.
Umodne bananer
Hvis du vil give dine tarme mere værdi, skal du vælge de mindre modne, grønlige stykker. De smager mindre sødt, og i dette tilfælde er det et godt tegn. I løbet af modningen nedbrydes kulhydraterne i bananen. Så de mindre modne bananer har en masse resistent stivelse, og de meget modne med et mørkere skind har en masse simple kulhydrater. For tarmsundhed og smørsyreproduktion er grønlige og ikke særlig søde bananer et godt valg.
Afkølede ris og kartofler
At afkøle stivelsesholdige fødevarer, før man spiser dem, er et meget smart lifehack. Nogle mener, at det er en af hemmelighederne bag lang levetid i asiatiske samfund, hvor man spiser mange kolde ris (f.eks. som sushi).
Ris og kartofler, når de spises, som de normalt gør i vores kultur, dvs. friskkogte, er måske ikke en fremragende kilde til butyrat. Det ændrer sig, når vi først spiser dem, efter at de er kølet ned. Når ris eller kartofler først koges og derefter afkøles før indtagelse, får vi den stivelse, de indeholder, til at blive resistent stivelse. Dens struktur ændres, så den ikke længere er fordøjelig for os, men bliver grobund for tarmbakterier.
Det er et velkendt trick både for at reducere madens brændværdi, fordi vi ikke bruger den resistente stivelse til energiformål som normal stivelse, og for at øge dens præbiotiske værdi.
Natriumbutyrattilskud er et godt kosttilskud ved IBS og SIBO
Ved IBS og især SIBO rådes patienterne til at følge en diæt med en begrænsning af letgærbare produkter. Dette er oftest en low FODMAP-diæt. En sådan kostplan er faktisk meget nyttig til at undertrykke symptomerne på disse tilstande, men der er også et problem. Ved at følge en sådan diæt får vi ikke en tilstrækkelig mængde butyrogene fødevarer, dvs. fødevarer, der er forstadier til mikroorganismernes produktion af smørsyre i tarmen. Vi opnår derfor en reduktion af symptomerne, men det er også muligt, at nogle funktioner, der er afhængige af smørsyres regulerende virkning, kan blive svækket.
Kombinationen af en lav FODMAP-diæt med tilskud af natriumbutyrat ser ud til at være en komplementær løsning. Begge dele har vist sig at være effektive til at reducere symptomerne, og sammen kan de virke endnu bedre.
Hvordan tager man tilskud af natriumbutyrat for at få en sund tarm?
Hvis du ikke er i stand til, ikke kan eller af en eller anden grund ikke ønsker at justere din kost, så den indeholder en masse butyrogenholdige fødevarer, så brug uden tøven tilskud med natriumbutyrat. Få kosttilskud er så veltolererede og sikre.
Standarddosis for voksne er ca. 150 mg natriumbutyrat, der tages to gange dagligt. For at opnå optimale resultater anbefales det at bruge tilskud i ca. tre måneder eller længere.
For at få den bedste effekt skal du vælge natriumbutyrat, der er mikroindkapslet. Mikroindkapslingen omkring natriumbutyratmolekylerne sikrer, at det ikke fordøjes for hurtigt. Uden denne teknologi ville stort set al natriumbutyrat allerede være forbrugt i tyndtarmen. På den anden side ønsker vi, at så meget som muligt af denne butyrat når frem til tyktarmen, da det er her, vi har mest brug for den.
Sammenfatning
Vi kan få smørsyre fra kosten, f.eks. fra mejeriprodukter, men langt størstedelen produceres lokalt i tarmen ved hjælp af passende præbiotiske kulhydrater. For at sikre, at din tarm kan udnytte smørsyre tilstrækkeligt, skal du indtage masser af fibre, især resistent stivelse. Hvis det er nødvendigt, kan du tage et kosttilskud med mikroindkapslet natriumbutyrat, som sikkert understøtter tarmens sundhed og gode funktion.
Kilder:

Magnesium - hvorfor er det så vigtigt?
