Folinsyre og homocystein - hvilke doser skal man tage?
Folinsyre er en vigtig faktor for en effektiv metabolisme af homocystein. Det sikrer, at homocystein løbende genbruges og ikke ophobes i giftige koncentrationer. Der er dog flere faktorer, der påvirker folinsyrens effektivitet. Derfor indeholder homocysteinsænkende kosttilskud også andre ingredienser end folinsyre alene.
I denne artikel vil du lære , hvordan folinsyre påvirker homocystein, hvilke doser du skal bruge, og hvad du ellers skal være opmærksom på, når du vil sænke det. Læs til ende!
- Hvordan sænker folinsyre homocystein?
- Doser af folinsyre til at sænke homocysteinniveauet
- Hvilken form for folinsyre skal man vælge?
- MTHFR-genmutation vs. folinsyre og homocystein
- Folsyrens afhængighed af B12-vitamin
- Sammenfatning
Hvordan sænker folinsyre homocystein?
Der er flere veje i homocysteinmetabolismen, hvor den folinsyreafhængige er den mest betydningsfulde.
Folinsyre metaboliserer homocystein via remethyleringsvejen.
I remethyleringsprocessen kan man sige, at homocystein genbruges. Ved at genvinde methylgruppen omdannes det til methionin og kan fortsætte sin livscyklus i methionin-cyklussen. I denne methionin-cyklus omdannes det til S-adenosylmethionin (SAMe), dette til S-adenosylhomocystein (SAH) og igen til homocystein.
Remethylering af homocystein kan finde sted med inddragelse af to forskellige enzymer:
- methioninsyntase,
- betain-homocystein-methyltransferase.
For det første er donoren af methylgruppen methyleret folsyre (5-methyltetrahydrofolat, 5-MTHF), og det er denne reaktion, der er mest interessant. Det andet enzym skaber en alternativ vej, uafhængig af folinsyre, hvor metylgrupperne leveres af trimethylglycin (TMG), også kaldet betain.
Der er en anden alternativ metabolisk vej kaldet homocysteintranssulfurering, som er B6-vitaminafhængig.
Er de andre veje i homocysteinmetabolismen utilstrækkelige, eller er det methylfolat, der mangler?
En direkte konsekvens af nedsat syntese af 5-MTHF, hvad enten det skyldes folinsyremangel eller en defekt i MTHFR-genet, er nedsat methioninsyntese. Dette fører til, at homocystein, der er beregnet til remethylering, omdirigeres til transsulfureringsvejen. Sidstnævnte vej kan dog ikke klare det ekstra homocystein af to grunde:
- For det første vil en reduceret methioninsyntese føre til reducerede intracellulære SAMe-koncentrationer;
- For det andet vil fraværet af 5-MTHF tillade fuld GNMT-aktivitet, hvilket yderligere reducerer SAMe-koncentrationen og øger homocysteinsyntesen som et biprodukt af glycinmethylering.
Således bliver transsulfureringsvejen ineffektiv på grund af øget homocysteinbelastning kombineret med SAMe-koncentrationer, der er for lave til at aktivere cystathioninsyntese (den indledende transsulfureringsreaktion). Som følge heraf ophobes homocystein i cellen og udskilles derefter i blodet, hvilket forårsager hyperhomocysteinæmi.
Doser af folinsyre til at sænke homocysteinniveauet
Standarddosis er 400 mcg om dagen, hvilket er 200 % af den anbefalede indtagelsesværdi for voksne. I tilfælde, hvor homocysteinniveauet er meget højt, eller hvor det er svært at sænke homocysteinniveauet, anbefaler lægerne nogle gange meget højere terapeutiske doser af folinsyre. Deter ofte 5 mg om dagen, hvilket er 12,5 gange standarddosis og dækker det daglige behov med 2500 %.
Hvilken form for folinsyre skal man vælge?
Vi omtaler ofte B9-vitamin som folsyre, men faktisk varetages dette vitamins rolle af flere stoffer, der samlet kaldes folater. Der findes 3 former for B9-vitamin i kosttilskud:
- pteroylmonoglutaminsyre;
- L-methylfolat;
- 5-methyltetrahydrofolat glucosaminsalt.
Den første form er almindelig, syntetisk folsyre. De to næste er allerede aktive, methylerede folater. I princippet er valget af den aktive form mere alsidigt og simpelthen bedre.
Hvad er fordelen ved methyleret folat i forhold til almindelig folsyre?
Folinsyre kan ikke bruges med det samme. Når det kommer ind i vores system, skal det først gennemgå processer for at blive aktiveret. I sidste ende skal det omdannes til 5-MTHF-formen, dvs. det aktive methylfolat.
Ved at vælge form 2 eller 3 fra den tidligere citerede liste får vi methylfolat, der praktisk talt er klar til brug. Hvorfor er dette vigtigt? Fordi vi ved at bruge den brugsklare form med det samme undgår en situation, hvor en iboende begrænsning kan hæmme effektiviteten af folinsyremethyleringsprocessen.
MTHFR-genmutation vs. folinsyre og homocystein
I tilfældet med B9-vitamin er risikoen for interne begrænsninger og flaskehalse ret høj. Problemet er den meget høje prævalens af mutationer i MTHFR-genet. I den kaukasiske befolkning kan op til 50 % af befolkningen have en heterozygot (mildere) form af en sådan mutation. MTHFR-mutationen reducerer aktiviteten af det enzym, der er involveret i det sidste trin i syntesen af 5-MTHF, den aktive form af folat. Man kan således se, at mange mennesker kan have gavn af at vælge den methylerede form af B9-vitamin i stedet for den billigste syntetiske folinsyre.
MTHFR (methylenetetrahydrofolatreduktase) C677T-polymorfismen er blevet sat i forbindelse med forskellige sygdomme: vaskulær, kræft, neurologi, diabetes, psoriasis osv. Den homozygote MTHFR C677T-mutation er den variant, der har størst indflydelse på ophobningen af homocystein og er klinisk relevant.
Folsyrens afhængighed af B12-vitamin
Nogle gange sker det, at alt er i orden med MTHFR-genet, vi får tilstrækkelige mængder folinsyre fra kosten eller kosttilskud, og alligevel er homocystein stadig højt, og vi oplever symptomer på folinsyremangel. Vi kalder en sådan tilstand for funktionel folinsyremangel. På trods af en god forsyning af B9-vitamin kan der opstå problemer på grund af mangel på B12-vitamin.
Uden tilstrækkelig tilgængelighed af methylcobalamin, det vil sige det aktive B12-vitamin, kan folinsyre alligevel ikke bruges til at remethylerer homocystein. Methylcobalamin er en vigtig kofaktor her. Når det mangler, ophobes methylfolat (5-MTHF) i kroppen og kan ikke remethyleres på trods af den store tilførsel.
Det er vigtigt, fordi B12-vitaminmangel generelt er meget lettere at udvikle end folinsyremangel. Mange faktorer bidrager til B12-mangel, bl.a:
- lav kosttilførsel (f.eks. ved brug af plantebaseret kost),
- høj alder,
- brug af visse lægemidler (f.eks. protonpumpehæmmere, metformin, præventionsmidler),
- fordøjelses- og absorptionsforstyrrelser.
Selvom det i teorien er folinsyre, der spiller den vigtigste rolle i styringen af folat- og methionincyklussen, skal man i praksis se på dette emne i et bredere perspektiv og også være opmærksom på de andre B-vitaminer.
Sammenfatning
Folinsyre er det vigtigste element i kontrollen af homocysteinkoncentrationen, men man kan ikke nøjes med at fokusere på det. For at folinsyre kan fungere korrekt i kroppen, skal der også tages højde for flere andre ting, f.eks. tilførsel af B12-vitamin. Ved at sikre et tilstrækkeligt indtag af B-vitaminer og regelmæssigt kontrollere homocysteinniveauet har vi mulighed for at passe på hjerte-kar- og nervesystemet ved at reducere risikoen for deres sygdomme.
Kilder:
⮜ Tidligere artikel
Coenzym Q10 og immunsystemet - hvad er sammenhængen?
Næste artikel ⮞