Træningspræstation - hvad er det?

Amatør- og konkurrenceatleter stræber konstant efter at forbedre deres individuelle sportspræstationer og tekniske færdigheder inden for deres valgte sport. Mange atleter sigter mod at øge muskelmasse, styrke og kraft og forbedre deres hurtighed, smidighed, springevne, udholdenhed og reaktionstid. Så lad os finde ud af, hvad træningspræstation er, og hvordan man kan øge den.

• Hvad er træningspræstation?
• Hvordan måles træningspræstation?
• Hvad afhænger træningspræstationerne af?
• Ernæringens effekt på træningspræstationen
• Kosttilskud til at forbedre træningspræstationerne

Hvad er træningspræstation?

Træningspræstationer kroppens evne til at udføre intense eller langvarige fysiske anstrengelser, der involverer store muskelgrupper, samtidig med at den udvikler de mest effektive og økonomiske kropslige reaktioner. Kort sagt er træningspræstation kroppens evne til at udføre maksimalt fysisk arbejde uden hurtigt stigende træthed. Træningspræstation er med andre ord kroppens fysiske kapacitet eller træningskapacitet. Der er ingen tvivl om, at fysisk ydeevne er en af kroppens vigtigste egenskaber, da den direkte påvirker en persons daglige funktion.

Hvordan måles træningspræstation?

Niveauet for træningspræstation stiger med alderen og når normalt maksimale værdier mellem 20 og 30 år. Efter denne periode begynder træningspræstationen langsomt at falde, og faldhastigheden er stærkt afhængig af det fysiske aktivitetsniveau. Det vigtigste mål for kroppens træningspræstation er mængden af maksimal iltoptagelse (VO2max), som bestemmer det højeste iltforbrug i liter pr. minut ved meget højintensiv træning. De højeste værdier for maksimal iltoptagelse i minuttet opnås omkring 20-årsalderen, og efter denne alder falder det aerobe kapacitetsindeks VO2max gradvist hos både mænd og kvinder. På den anden side kan de, der udelukkende træner i fitnesscentret for at udvikle muskelmasse, styrke og kraft, vurdere træningspræstationen ved hjælp af en maksimal belastning pr. gentagelse (1RM) og et lodret hop på to ben fra stående stilling og/eller et vægtet kast med en medicinbold. Førstnævnte test vurderer en persons maksimale skeletmuskelstyrke, mens sidstnævnte vurderer den maksimale muskelkraft.

Hvad afhænger træningspræstationerne af?

Træningspræstationen afhænger af individuelle karakteristika, kroppens fysiologiske termoreguleringsmekanismer og effektiviteten af de enkelte stofskifteveje samt effektiviteten af de systemer, der forsyner væv og organer med ilt og næringsstoffer. Følgende faktorer har størst indflydelse på træningspræstationen:

• Indholdet af energiressourcer i skeletmuskulaturen og andre væv i kroppen, herunder: adenosintrifosfat (ATP), fosfokreatin (PCr), frie fedtsyrer (FFA), glukose, muskel- og leverglykogen samt fedtstoffer og proteiner.

• Effektiviteten af den funktion, der forsyner kroppens væv og organer (især muskelvæv) med ilt og næringsstoffer.

• Effektiviteten af de processer, der regulerer ændringer i kroppens indre miljø forårsaget af intens eller langvarig træning.

• Effektiviteten af biokemiske processer, der bestemmer brugen af energikilder til arbejdende skeletmuskler fra aerob metabolisme.

• Tolerance over for træthedsforandringer og evnen til hurtigt at regenerere psykofysiske kræfter efter endt fysisk anstrengelse (med andre ord kroppens evne til hurtigt at eliminere virkningerne af arbejdet).

• Effektiviteten af menneskekroppens fysiologiske termoregulerende mekanismer, som gør det muligt at fjerne overskydende varme, der produceres under træning, og dermed beskytte kroppen mod overophedning.

Ernæringens effekt på træningspræstationen

Tilstrækkelig ernæring er ekstremt vigtig for atleters træningspræstation og psykofysiske velbefindende. En vigtig faktor, der reducerer træningspræstationen på både kort og lang sigt, er lav energitilgængelighed, som ikke kun findes hos kvindelige atleter, men også hos mandlige atleter. Tilstrækkeligt energiindtag gennem kosten er derfor en nøglefaktor i forhold til at opnå en god træningspræstation. Særligt vigtigt i atleters kost er en tilstrækkelig forsyning af kulhydrater som den vigtigste energikilde til centralnervesystemet og de arbejdende skeletmuskler, som kan udnyttes over en meget bred vifte af træningsintensiteter på grund af evnen til at udnytte kulhydrater på både aerobe og anaerobe måder. Brugen af ernæringsstrategier til at opretholde en høj kulhydrattilgængelighed (dvs. justering af glykogenlagre og blodsukkerkoncentrationer i forhold til træningsinducerede energibehov) bidrager til at forbedre træningspræstationen under langvarig, kontinuerlig træning eller højintensiv intervaltræning. Udtømning af glykogendepoterne (dvs. energireserverne) har vist sig at være forbundet med en tidligere begyndende træthed, som kommer til udtryk i form af nedsat træningspræstation, øget oplevelse af anstrengelse og nedsat koncentration og fysisk præstation.

Kosttilskud til at forbedre træningspræstationerne

Der er flere velundersøgte kosttilskud, der forbedrer træningspræstationen hos atleter. Ifølge Australian Institute of Sport (AIS) omfatter disse kreatin, koffein, beta-alanin, natriumbikarbonat, nitrater (koncentreret rødbedesaft) og glycerol. Kreatin er særligt kendt og har i mange år været et af de mest anvendte kosttilskud med en træningsfremmende effekt blandt professionelle og amatøratleter. Kreatin øger muskelkraften og -styrken, forbedrer den atletiske præstation ved kortvarig, højintensiv træning og fører til bedre træningstilpasning. Andre kosttilskud, der forbedrer træningspræstationen, såsom koffein, beta-alanin og koncentreret rødbedesaft, begynder nu også at blive mere og mere populære blandt atleter.

Kilder:

• Lochbaum M, Stoner E, Hefner T, et al: Metaanalyser af sportspsykologi og præstation: En systematisk gennemgang af litteraturen. PLoS One. 2022 Feb 16;17(2):e0263408.

• Varillas-Delgado D, Del Coso J, Gutiérrez-Hellín J, et al: Genetik og sportspræstation: nutid og fremtid i identifikationen af sportstalenter baseret på DNA-test. Eur J Appl Physiol. 2022 Aug;122(8):1811-1830.

• Smyth EA, Donaldson A, Drew MK, et al: What Contributes to Athlete Performance Health? A Concept Mapping Approach. Int J Environ Res Public Health. 2022 Dec 24;20(1):300.

• Raysmith BP, Jacobsson J, Drew MK, et al: Hvad er præstation? A Scoping Review of Performance Outcomes as Study Endpoints in Athletics. Sport (Basel). 2019 Mar 16;7(3):66.

• Spriet LL.: Sportsernæring for optimal atletisk præstation og sundhed: Gamle, nye og fremtidige perspektiver. Sports Med. 2019 Dec;49(Suppl 2):99-101.