Hvad bør du vide om probiotika? Interessante fakta og nyttige tips

19 text_month_jun 2024

tekst_indsendt_af: Łukasz Szostko tekst_læse: 828 tekst_kommentarer: 0

Vi plejede at have en panisk frygt for alle bakterier. Med videnskabens fremskridt har holdningen til disse mikroorganismer ændret sig markant. De sundhedsfremmende egenskaber ved forskellige bakteriestammer udforskes nu i høj grad. Fordelene ved probiotika kan være omfattende, herunder: forbedret fordøjelseskomfort, vægtreduktion, forbedret lipidogram eller endda stressreduktion og forbedret humør.

For den gennemsnitlige person kan det være en udfordring at vælge det bedste probiotikum til sig selv. Markedet for probiotiske produkter er nu enormt, og som det er almindeligt i verden, bliver produkter af lav kvalitet nogle gange promoveret på bølgen af popularitet. I denne artikel kan du lære, hvad probiotika er, og hvad du skal være opmærksom på, når du vælger et probiotikum til dig selv.

Hvilke betingelser skal en bakterie opfylde for at være et probiotikum?

Et probiotikum er en specifik bakterie, der er blevet ordentligt undersøgt og udviser specifikke egenskaber. Kort sagt: Den pågældende bakterie skal være naturligt forekommende i det menneskelige mikrobiom, have dokumenterede gavnlige egenskaber for menneskers sundhed, ikke have nogen patogene virkninger og være stabil nok til at blive brugt i produktionen af et kosttilskud.

På den anden side kan vi kalde et probiotikum ikke kun en bakterie, men også et færdigt produkt (kosttilskud, medicin), der indeholder en eller en blanding af flere probiotiske bakteriestammer.

Men hvis du er interesseret i en mere detaljeret karakterisering af probiotika, kan et resumé af de funktionelle og teknologiske egenskaber, der præsenteres i Progress in Microbiology 2013[1], være en hjælp.

Funktionelle egenskaber ved probiotiske bakterier:

oprindelse fra det menneskelige mikrobiom;
defineret generisk og artsmæssigt tilhørsforhold, bekræftet af molekylærbiologiske metoder;
modstandsdygtighed over for mavesaft og galdesyrer efter oral indtagelse;
bevarer sine probiotiske egenskaber efter teknologisk behandling og en relativt lang opbevaringsperiode;
evne til at klæbe til epitelceller på grund af overfladeegenskaber;
mangel på patogene, kræftfremkaldende eller invasive virkninger;
evne til at producere stoffer med antimikrobiel aktivitet, f.eks. organiske syrer, hydrogenperoxid eller bakteriociner;
konkurrence om receptorer med patogene mikroorganismer som E. coli og S. typhimurium;
antagonisme over for typiske gastrointestinale patogener;
gavnlige virkninger på værtsorganismen, bekræftet af kliniske undersøgelser med god metodologi.

Teknologiske egenskaber ved probiotiske bakterier:

evne til nemt at producere store mængder biomasse;
modstandsdygtighed over for konserveringsprocesser som frysning eller frysetørring;
levedygtighed og stabilitet af bakterielle egenskaber under opbevaring og distribution af færdige produkter;
høj overlevelsesrate i det færdige produkt;
ingen forringelse af de færdige produkters organoleptiske egenskaber;
modstandsdygtighed over for bakteriofager og genetisk stabilitet.

Ovenstående egenskaber er i overensstemmelse med FAO/WHO's retningslinjer.

Hvordan tjekker man probiotiske etiketter?

Her vil vi tage fat på den anden af disse funktionelle egenskaber, nemlig spørgsmålet om mærkning af stammetilhørsforhold. Ideen er, at det fulde, tredelte navn på bakteriestammen skal angives i sammensætningen af det probiotiske tilskud.

Grafika informacyjna, przedstawiająca Jak czytać oznaczenie bakterii probiotycznych

Grafikken ovenfor skulle gerne belyse emnet. Et godt probiotikum bør have alle 3 medlemmer af navnet repræsenteret. Hvis vi f.eks. i stedet for et fuldt navn som i grafikken kun havde"Bifidobacterium breve", ville det fortælle os meget lidt om produktets virkning. Der findes mange forskellige stammer af B. breve, og selv om de måske har nogle af de samme egenskaber, ved vi ikke, om de alle vil virke på menneskekroppen på den måde, vi ønsker. Hvis du specifikt leder efter BR03 på grund af dens forstoppelsesreducerende effekt, vil en anden stamme af B. breve ikke garantere dig den effekt, og den kan endda virke helt anderledes på tarmmotiliteten.

Når du kender det fulde navn sammen med bogstav- og nummerbetegnelsen (patentnummeret), kan du tjekke, hvilke kliniske studier der er blevet udført med denne stamme, og præcis hvilke egenskaber der er blevet rapporteret.

PS. BR03-bakterien har meget interessante virkninger på mennesker og findes i det probiotiske AH Bifido Forte!

Er kefir og pickles gode probiotika?

Det er utvivlsomt værdifulde produkter, som er ønskelige i en sund kost, men de kan ikke kaldes probiotika. Et probiotikum er en specifik bakteriestamme, ikke et helt fødevareprodukt, som kan indeholde mange forskellige bakterier, som vi hverken kender den nøjagtige sammensætning af eller mængden eller forholdet mellem.

Selvom fermenterede produkter faktisk nogle gange kan støtte tarmmikrobiomet og forbedre tarmfunktionen, bør de ikke kaldes probiotika.

Eksempler på gode probiotiske kosttilskud

Blandt probiotika med en enkelt stamme er følgende konge:

Lactobacillus rhamnosus GG (f.eks. Dicoflor, men også mange andre produkter)
Saccharomyces boulardii gær (f.eks. Enterol, men der findes mange erstatninger)
Limosilactobacillus reuteri Protectis fra BioGaia

Men ofte har man brug for mere end én stamme. Blandt probiotika med flere stammer skal du holde øje med:

Apollo's Hegemony Bifido Forte
BioKult
Lab One No1 Probiotic
HelathLabs ProbioticMe
Kirkman Bifido Complex
Vivomixx

Yderligere ingredienser i probiotika

Den mest almindelige tilføjelse til probiotiske bakterier er præbiotika. Præbiotika er normalt polysaccharider, der fungerer som næring for bakterier og fremskynder spredningen af gavnlige mikroorganismer i tarmen.

De mest almindeligt anvendte præbiotika til probiotika er:

inulin
FOS - fructooligosaccharider
galakto-oligosakkarider GOS
akaciefibre

Som regel giver en sådan tilsætning rigtig god mening, fordi den maksimerer probiotikaets effekt. Med et præbiotikum kan sammensætningen af tarmmikrobiomet optimeres hurtigere og mere effektivt. Det sker dog, at vi reagerer mindre godt på nogle præbiotika og oplever tarmrevolutioner. Det er et meget individuelt spørgsmål, og det er værd at holde øje med sin krop. Hvis du ved, at du er overfølsom over for et bestemt præbiotikum, skal du tjekke sammensætningen af probiotika omhyggeligt.

Nogle gange tilsættes andre ingredienser til probiotika. Nogle gange er det planteekstrakter, vitaminer og mineraler. Det er værd at være opmærksom på, om sådanne tilsætningsstoffer har en antibakteriel virkning og ikke reducerer mængden af levende bakterier i kapslen eller posen.

Hvilke bakterier kan være probiotika?

Der er mange typer og arter af bakterier, som vi anerkender som probiotika. Langt de mest populære er mælkesyrebakterier:

Lactobacillus
Bifidobacterium

Der findes dog også probiotiske slægter:

Streptococcus
Bacillus
Lactococcus

Og meget sjældnere:

Escherichia coli (f.eks. Nissle 1917)
Leuconostoc
Pediococcus
Enterokokker
Carnobacterium
Oenococcus
Tetragenococcus
Vagococcus
Weissella

Separat nævner vi det meget populære probiotiske Saccharomyces boulardii. Definitionen af probiotisk refererer normalt til bakterier. Vi adskiller S. boulardii fra resten, fordi det er ... en gær. Ikke desto mindre har den en enorm mængde forskning, der bekræfter dens effektivitet i mange henseender, så den kan uden at skamme sig stå på linje med Lactobacilli og Bifidobacteria.

Er probiotika sikkert?

I princippet ja, men det er stadig vigtigt at vælge de rigtige stammer til ens behov og at fortolke, om ens nuværende tilstand er en kontraindikation for probiotika.

Samlet set anses op til 35 gram bakterietørstof for at være en sikker mængde probiotika til en sund person på 70 kg, hvilket er en meget høj mængde.

Hvad kan være en kontraindikation? Et populært eksempel er den dårlige tolerance af mange probiotika i tilfælde af SIBO (bakteriel overvækst i tyndtarmen), selv om de kan hjælpe meget, når de tages godt. Det kan også være problematisk at bruge probiotika efter større medicinske indgreb (f.eks. kræftbehandling), som kan øge permeabiliteten af bakteriebarrieren.

Når man skal vælge probiotika, er det værd at lade sig vejlede af de effekter, der er set i studier. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de ikke tilfældigvis er modsatte af vores forventninger. Hvis du f.eks. kæmper med forstoppelse og vælger et probiotikum, som har en effekt, der nedsætter tarmmotiliteten (og derfor hjælper mod diarré), kan du måske endda gøre dit problem værre.

Kan man give probiotika til børn?

Ja, selv nyfødte babyer! Hvis det er nødvendigt, kan probiotika til babyer gives fra de første levedage, selv til babyer, der er født for tidligt. Det er kun vigtigt at vælge en stamme (eller en blanding af stammer), som har en dokumenteret god effekt hos nyfødte.

Det er især populært at inkludere probiotisk behandling hos nyfødte efter kejsersnit, da de ikke har haft mulighed for at indsamle "bakterielayetten" fra deres mors fødselskanal. Korrekt udvalgte probiotika i en sådan situation kan fremskynde processen med at genoprette den fysiologiske bakterieflora, så den kommer til at ligne den hos børn, der er født ved naturlig fødsel.

Hvad er fremtiden for probiotika? Kan det blive bedre?

Der er en mulighed for, at videnskaben i fremtiden vil fokusere mere på at skabe såkaldte pharmabiotika. Vi taler om genetisk modificerede bakterier, som vil være i stand til at udvise mere præcis handling og producere mere kraftfulde effekter. Sådanne superbakterier kan bruges som lægemidler til behandling af en lang række sygdomme, ikke kun dem, der påvirker fordøjelseskanalen.

Forskningen i mikroorganismer og deres forhold til mennesker går utroligt hurtigt, og nye oplysninger bliver mere og mere overraskende. Vi kan uden tvivl forvente et større bidrag fra probiotiske produkter til medicin og farmakologi i den nærmeste fremtid.

Kilder: