E-vitamin - virkning og egenskaber

E-vitamin er en gruppe af otte fedtopløselige organiske forbindelser (tocopheroler og tocotrienoler), som omtales som ungdommens vitamin. E-vitamin er et vigtigt næringsstof for en velfungerende menneskekrop, da det fungerer som en kraftig antioxidant og regulator af mange metaboliske processer. Menneskekroppen kan ikke selv producere E-vitamin, så det skal tilføres gennem kosten.

• Hvilke funktioner har E-vitamin i menneskekroppen?
• Behov for E-vitamin
• E-vitamin - kilder i kosten
• Mangel på E-vitamin
• E-vitamin - virkninger af overskud

Hvilke funktioner har E-vitamin i menneskekroppen?

Mange mennesker undrer sig over, hvilke egenskaber E-vitamin har, og hvilken effekt tilskuddet har på menneskekroppen. Det viser sig, at E-vitamin er en velkendt antioxidant, der neutraliserer de skadelige virkninger af frie radikaler, hvilket kan reducere risikoen for at udvikle en række civilisationssygdomme, herunder hjerte-kar-sygdomme (f.eks. arteriosklerose, koronar hjertesygdom), neurodegenerative sygdomme (Alzheimers og Parkinsons sygdomme), kræft (f.eks. lungekræft, brystkræft) og øjensygdomme (grå stær). Derudover sikrer E-vitamin, at mandlige og kvindelige reproduktionsorganer og immunsystemets celler fungerer korrekt, og regulerer intercellulær signalering. E-vitamin har en gavnlig effekt på mandlig fertilitet ved at øge sædkoncentrationen og forbedre sædcellernes bevægelighed. E-vitamin forebygger også skader på blodkarrene, hæmmer ophobning af blodplader og beskytter flerumættede fedtsyrer mod oxidation. Desuden har E-vitamin en gavnlig effekt på huden, da det bremser hudens aldringsproces, forbedrer dens blodforsyning og styrker det bindevæv, som dermis består af.

Behov for E-vitamin

Behovet for E-vitamin afhænger af individuelle karakteristika som alder, køn og fysiologisk tilstand samt funktionelle ændringer i mave-tarmkanalen. Derudover påvirkes behovet for E-vitamin af den type mad, der indtages, herunder tilførslen af andre antioxidante vitaminer og den type fedt, der indtages. De polske standarder for E-vitamin, der er fastsat på niveauet for tilstrækkeligt indtag (AI), angiver, at voksne mænd skal have 10 mg α-tocopherolækvivalenter hver dag, og voksne kvinder 8 mg. Kun under graviditet og amning bør kvinder få en højere mængde E-vitamin, henholdsvis 10 mg og 11 mg α-tocopherol-ækvivalent.

E-vitamin - kilder i kosten

E-vitamin findes i både vegetabilske og animalske produkter. De vigtigste kilder i kosten er vegetabilske olier, nødder, frø, kerner, kornprodukter, kød, fisk, mælk og mælkeprodukter samt visse grøntsager og frugter. Blandt de produkter, der indeholder de største mængder E-vitamin, er

• vegetabilske fedtstoffer, f.eks. olier (f.eks. solsikke, saflor,
  rapsfrø, hvedekim, olivenolie), blød margarine,
  smør.
• nødder, f.eks. mandler, hasselnødder, valnødder, jordnødder.
• frø og kerner, f.eks. solsikkefrø, sesamfrø, græskarkerner.
• kornprodukter, f.eks. hvedeklid, havregryn, fuldkornsbrød.
• Grøntsager og frugter, f.eks. spinat, grønkål, broccoli, savoykål,
  persille, peberfrugt, avocado, blåbær.

Mangel på E-vitamin

Da E-vitamin er almindeligt forekommende i en lang række fødevarer, er E-vitaminmangel som følge af en dårligt varieret kost relativt sjælden. En af de vigtigste faktorer, der faktisk kan føre til E-vitaminmangel, er nedsat fedtoptagelse i tarmen. Især patienter med cystisk fibrose, korttarmssyndrom, kolestase (nedsat udstrømning af galde fra leveren til tolvfingertarmen) og eksokrin bugspytkirtelinsufficiens har en højere risiko for at udvikle E-vitaminmangel. E-vitaminmangel kan forårsage hæmolytisk anæmi, nedsat syn, nedsat koordination og balance, tab af proprioceptiv fornemmelse, delvis afskaffelse af reflekser, nedsat tale og dannelse af blodpropper og embolier på grund af nedsat blodpladeaggregering.

E-vitamin - virkninger af overskud

Overskud findes meget sjældent og kun ved indtagelse af E-vitamintilskud. Det er også kendetegnet ved lav toksicitet, da menneskekroppen har veludviklede mekanismer til at forhindre overdreven ophobning. Et overskud af E-vitamin kan opstå, når det tilladte maksimale indtag gentagne gange overskrides, hvilket er 300 mg pr. dag for voksne. I modsætning hertil betragtes 2.000 mg E-vitamin om dagen som et giftigt dagligt indtag. Overskydende E-vitamin fører til hæmning af blodpladeaggregeringen og kan forårsage blødninger. Derfor kan indtagelse af høje doser E-vitamin i kombination med antikoagulantia eller blodpladehæmmende medicin øge risikoen for blødning, især hvis indtagelsen af K-vitamin er lav. Høje doser E-vitamin kan også øge risikoen for at udvikle hjertesvigt og hæmoragisk slagtilfælde. Desuden er det blevet foreslået, at et overskud af E-vitamin kan reducere effektiviteten af strålebehandling og kemoterapi hos kræftpatienter.

Kilder:

• Jarosz M., Rychlik E., Stoś K. et al: Nutrition standards for the Polish population and their application. Det Nationale Institut for Folkesundhed - Det Nationale Institut for Hygiejne, 2020.
• Chen G, Wang J, Hong X, et al: Indtag af E-vitamin i kosten kan reducere risikoen for lungekræft: beviser fra en metaanalyse. Int J Clin Exp Med. 2015 Apr 15;8(4):6631-7.
• Abner EL, Schmitt FA, Mendiondo MS, et al: Vitamin E and all-cause mortality: a meta-analysis. Curr Aging Sci. 2011 Jul;4(2):158-70.
• Schürks M, Glynn RJ, Rist PM, et al: Effekter af E-vitamin på undertyper af slagtilfælde: meta-analyse af randomiserede kontrollerede forsøg. BMJ. 2010 Nov 4;341:c5702.